ROLF BARFOED A/S har med overtagelse fra 31 december 2006 købt ejendomskomplekset Odense Erhvervspark på Cikorievej i Odense SØ af et investeringsselskab fra København.
Ejendommen indeholder ca. 35 erhvervslejemål og er fuldt udlejet. Odense Erhvervspark er en del af en større handel, hvor ROLF BARFOED A/S af samme sælger har købt ejendomme i Nyborg, Vissenbjerg og Fredericia og der er udelukkende tale om erhvervsejendomme udlejet til industri- og håndværk.
Ved at udvide erhvervsejendomsporteføljen, sikrer koncernen en endnu større fleksibilitet i porteføljen, som at gør at gode lejere har endnu bedre muligheder for at vokse eller tilpasse deres lejemål i koncernens ejendomme og det er med til at fastholde den meget lille tomgangsprocent i koncernens ejendomsportefølje.
Køber og sælger ønsker ikke at offentliggøre købsprisen.
Overtagelsen af Odense Erhvervspark og de øvrige ejendomme vil ikke medføre betydelige ændringer for ejendommens lejere, men det er planen at ROLF BARFOED A/S med en lokal indsats via egen ejendomsadministration og serviceafdeling vil søge at servicere lejerne på bedste måde.
- Det er fortsat en del af koncernens strategi – ud over boligejendomme – også at erhverve kontor- og forretningsejendomme samt sikre ejendomme udlejet til industri- og håndværk, og derfor har koncernen gennem de sidste par måneder erhvervet ejendomme på Gammel Kongevej i København samt i Odense, Kolding, Børkop og Tilst ved Århus.
- Vi har i sidste kvartal købt bolig- og erhvervsejendomme for ca. 250 millioner og vi har flere interessante projekter på vej udtaler koncerndirektør Frederik Barfoed.
Såfremt der måtte være spørgsmål, skal De være velkommen til at kontakte koncerndirektør Frederik Barfoed på 70 20 15 45 eller FB@rolf-barfoed.dk
Andre nyheder
Barfoed Group byder SparkForce velkommen som ny lejer i Harvings Pakhus
Barfoed Group udlejer lynhurtigt til EL-Salg i en af de bedst beliggende butikker i Prøvestenscentret
600 m2 UDLEJET til klinik på en af Københavns flotteste adresser
Medix Institute flytter ind i Ny Østergade 12, København K
Barfoed Group fortsætter som tribunesponsor i OB
Italiensk modebrand Velasca er flyttet ind i Kronprinsensgade 12, København K
Direktør Jørn Beier træder et skridt tilbage i Barfoed Group