ROLF BARFOED A/S køber 6 ejendomme i København City og Helsingør til en samlet værdi af kr. 420 mio
ROLF BARFOED A/S udvider igen ejendomsporteføljen med flere velholdte og absolut velbeliggende City-ejendomme i København K og Helsingør.
Koncernen har netop erhvervet følgende ejendomme:.
• Ny Østergade 3.
• Ny Østergade 9.
• Ny Østergade 11/Grønnegade 18/Pistolstræde 4.
• Grønnegade 16/Pistolstræde 6.
• Højbro Plads 4.
• Prøvestenscentret.
City-ejendommene er beliggende i den mest eksklusive del af detail-miljøet omkring Kongens Nytorv og Østergade, og området har gennem de sidste 15 år udviklet sig positivt med stærke og internationale butikslejere samt nogle af Københavns mest eksklusive cafeer og restauranter.
Alle ejendomme er fuldt udlejet og indeholder et væsentligt udviklingspotentiale, som vil blive realiseret over de kommende år – dog er Prøvestenscentret under opførelse i samarbejde med KPC BYG, men er ved færdiggørelsen fuldt udlejet til landsdækkende detail-kæder.
– Det er fortsat koncernens strategi at eje og udvikle gode og velbeliggende ejendomme, og derfor passer ovennævnte ejendomme perfekt ind i koncernens portefølje i København.
– Vi er stolte over, at kunne tilføre så markante ejendomme med så attraktive beliggenheder til den i forvejen flotte portefølje, og netop beliggenheden og den høje bygningsmæssige standard skal være med til at sikre den positive udvikling af værdien på ejendommene de næste mange år.
ROLF BARFOED A/S er en af Danmarks største private ejendomskoncerner med hovedkontor i Odense samt afdelingskontor i København. Koncernen har en regnskabsmæssig balance på ca. 5,5 mia og en egenkapital på ca. 1 mia og beskæftiger 60 medarbejdere.
Andre nyheder
Barfoed Group byder SparkForce velkommen som ny lejer i Harvings Pakhus
Barfoed Group udlejer lynhurtigt til EL-Salg i en af de bedst beliggende butikker i Prøvestenscentret
600 m2 UDLEJET til klinik på en af Københavns flotteste adresser
Medix Institute flytter ind i Ny Østergade 12, København K
Barfoed Group fortsætter som tribunesponsor i OB
Italiensk modebrand Velasca er flyttet ind i Kronprinsensgade 12, København K
Direktør Jørn Beier træder et skridt tilbage i Barfoed Group