Fynske IT-firmaer vokser og udvider domicilet

BARFOED GROUP oplever stor efterspørgsel på velbeliggende kontorlejemål i Odense og nu er ejendommen Landbrugsvej 8-10 igen fuldt udlejet med flere IT-virksomheder på adressen.

De fynske virksomheder www.byingemann.dk og www.cloudwise.dk udvider deres domicil med yderligere en etage i ejendommen, da begge virksomheder har stor succes og vokser hurtigt.

Byingemann.dk arbejder med alt fra videoløsninger, lysstyringssystemer, infoskærme samt moderne AV-løsninger og Cloudwise er en tæt samarbejdspartner, der leverer IT- og Teleløsninger på et højt niveau med god rådgivning.

Frederik Barfoed udtaler:

”Det er spændende at samarbejde med 2 fynske virksomheder, der er så dygtige inden for deres områder, jeg ser en stor fremtid for begge virksomheder, og det glæder vi os til at være en del af  i Odense S”

BARFOED GROUP er startet ombygningen af lejemålet og lejer overtager lejemålet 1. marts 2015.

Andre nyheder