Nyt Discount Supermarked i Odense City!

Et af Odense Citys største butikslejemål, har ROLF BARFOED A/S netop udlejet til den tyske supermarkedskæde LIDL, der overtager det tidligere lejemål fra JYSK i Slotsgade i Slotscentret.
LIDL indretter sammen med Barfoed Koncernen det nye lejemål på ca 1400 m2. LIDL overtager lejemålet den 1. januar 2008, men butikken forventes først at åbne omkring den 1. marts 2008, da en større ombygning og indretning til supermarked går i gang inden længe.
Koncerndirektør Frederik Barfoed udtaler: Da lejemålet blev ledigt, gik vi bevidst efter et supermarked, da vi længe synes der har manglet et Discount Supermarked i City som et godt alternativ til Super Brugsen – det har vi nu fået og det er vi glade for. Flere af kæderne var interesseret i beliggenheden, og vi oplever en meget positiv prisudvikling på gode lejemål i velbeliggende og velholdte ejendomme.
Lejemålet er indgået på en længere lejekontrakt og Slotscentret og området omkring Slotsgade gennemgår i denne periode en meget positiv udvikling – Slotscentret ejes af Frederik Barfoed Ejendomme A/S, der også har Fitness World, Oriental Barbeque med flere som lejer i centret.

Andre nyheder